Der er et yndigt land

Ti Der er et yndigt land (“Adda nalasbang a daga”) ti (sibil) nailian a danggay ti Dinamarka. Kadagiti pasken a naarian, ti naarian a dangngay a Kong Christian ti maipatokar karaman ti Der er et yndigt land. Iti kadawyan nga aramat, ti umuna a berso ken ti maudi a tallo a binatog ti maikapat a berso ti makankanta. Narasay a mangngeg ti umuna a gudua ti maudi a berso. Maulit a maminsan ti maudi a binatog ti tunggal berso.

Der er et yndigt land

Ilokano: Adda nalasbang a daga
Sibil a kanta ti Dinamarka
Dagiti lirika	Adam Oehlenschläger, 1819
Musika	Hans Ernst Krøyer, 1835
Naampon	1835
Wadan ti audio
Der er et yndigt land (Instrumental) papeles tulong

Insurat ni Adam Oehlenschläger idi 1819 ti lirika ket addaan iti tagisao nga Latin: Ille terrarum mihi praeter omnes angulus ridet (Horace: “Daytoy a suli ti daga ket ad-adda nga umisem kaniak ngem iti dadduma”). Idi immuna a naipablaak, addan 12 berso ti dangngay, ngem napaiyababa daytoy iti umuna, maikatlo, maikalima, ken maudi a berso kadagiti naud-udi nga edision. Kinomposar ni Hans Ernst Krøyer idi 1835 ti musika. Sumaruno met a nangkomposar kadagiti alternatibo a melodia da Thomas Laub ken Carl Nielsen, ngem ti maysa kadagitoy ket saan a nakagun-od iti nalatak a panangawat, ket kadawyan a saan nga ammo dagiti tattao dagitoy.

Dagiti lirika

Dagiti lirika a Danes

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
 nær salten østerstrand :|
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
 og det er Frejas sal :|

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
 udhvilede fra strid :|
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
 bag højens bautasten :|

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
 og løvet står så grønt :|
Og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
 bebo de danskes øer :|

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
 som virker, hvad han kan! :|
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
 sin top i bølgen blå :|

Ababa a bersion

Dagiti binatog a makanta kadagiti pasken nga esporte ket gagangay a malimitaran iti:

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand :|
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal :|

Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå :|

Literal a patarus

Adda nalasbang a daga

Sitatakder nga addan nasesekkeg a haya

Nga asideg iti dayaen a playa

Iti turod, tanap, anginanna ti bagina

Ugma a Dinamarka ti awagna

Ket isu ti dap-ay ni Freya

Adda nakatugaw iti pampanawen a daan

Dagiti gumugubat a nakabalan

Nga iti panagbabakal ket nainanaan

Dinaliasatda ti parukma dagiti kabusorda

Ita dagiti agin-inanan dagiti tulangda

Iti likod ti nabuntonan a batonkaba

Daydiay a daga latta ket nalasbang

Ta naasul a narag-o dagiti allon ti taaw

Ket dagiti bulbulong ket naverde unay

Ket nasisin-aw a babbai, napipintas a babbalasang,

Ken lallaki ken ubbing a kired ket addan

Iti purpuro a Danes ket agyayan

Agbiag ti ari ken ama a daga

Agbiag ti tunggal umuli ti Dinamarka

A mangar-aramid iti kabaelanna

Mataginayon ti ugmatayo a Dinamarka

Agingga nga uman-anninaw ti haya

Nga iti asul nga allon ti aringgawisna

Dagiti kasisigud a lirika a Danes

Ti bersion tatta nga aldaw ket ab-ababa. Ti kasisigud a naipablaak a bersion ket addaan kadagiti sangadosena a berso:

Der er et yndigt Land,
Det staaer med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.

Der sad i fordums Tid
De harniskklædte Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Saa drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Høiens Bautasteen.

Det Land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og Løvet staaer saa grønt;
Og ædle Qvinder, skiønne Møer,
Og Mænd og raske Svende
Beboe de Danske Øer.

Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.

Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.

Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.

Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.

Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.

Vor Tid ei staaer i Dunst,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis og ei Mimers Raab
Har vakt i lige Strækning
Et bedre Fremtids Haab.

Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.

Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik ligner Fredegod;
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?

Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virker hvad han kan.
Vort gamle Danmark skal bestaae,
Saalænge Bøgen speiler
Sin Top i Bølgen blaa.

Dagiti akinruar a silpo

• Dinamarka: Der er et yndigt land - Ti madengngeg a nailian a kanta ti Dinamarka, nga adda dagiti pakaammo ken lirika
• Papeles ti MP3 (instrumental) - babaen ti Banda ti Kuerpo Marina ti Estados Unidos
• Jørgen Ebert adda dagiti panid a mangiraman kadagiti lirika ti nailian a kanta